Lokaler til gruppen “Hjælp Til Udsatte Børnefamilier i Danmark”


Kære landsbybeboere,

Jeg er blevet spurgt om vi, eller vi måske kender nogen, der kan hjælpe med at finde lokaler til gruppen “Hjælp Til Udsatte Børnefamilier i Danmark”. Det kan vi i landsbylauget desværre ikke, men vi kan måske hjælpe med at finde lokaler ved at skrive dette indlæg, så det gør vi selvfølgelig…

Så er der nogen her i landsbyen, som kan hjælpe med lokaler, eller måske kender nogen som kan hjælpe med lokaler?

Herunder er en kopi af et af de mange opslag, som gruppen har slået op på forskellige medier:

“Vi er en masse frivillige som hvert år hjælper udsatte børn og unge til en glædelig jul, konfirmation, fødselsdag og oplevelser.Vi har en side på Facebook som hedder: Hjælp Til Udsatte Børnefamilier i Danmark, og alt hvad vi laver bliver lavet af frivillige.

Vi står desværre i den situation at det lokale hvor vi normalt holder til, nu skal bruges til noget andet og vi kan derfor ikke fortsætte vores virke.

I disse dage er vi ved at skulle lave advent- og pakkekalendere  samt julegaver af det brugte legetøj, tøj, sko, spil, bøger og meget andet, som en masse mennesker hvert pr donere til formålet, til udsatte børn, men da vi ikke har noget sted at være, kan vi ikke komme igang med arbejdet og tiden er meget begrænset da vi skal være færdige så de kan blive bragt ud senest 20. – 24. november.

Vi mangler et lokale som er frostfrit og gerne varmt da vores frivillige skal stå og pakke gaver ind samt pakke kalenderne sammen i mange timer.

Lokalet må gerne være min. 40m2 da vi har rigtig mange ting som skal stå fremme imens vi laver kalenderne og der skal være plads til at en masse mennesker skal stå og pakke ind.

Vi er meget presset på tid i år, så alt som er bare i nærheden af vores ønsker er interessante.

Vi håber der sidder en venlig sjæl derude som kan hjælpe os.

Mange hilsner

Sanne Pilgaard

Sanneogtimpilgaard@gmail.com

Mobil: 51 88 20 20″

Hvis du ønsker at læse mere om gruppen kan du finde mere information på deres Facebookside her

Kontakt Sanne Pilgaard hvis du kan hjælpe dem…

Mange hilsner

Ole Jensen, Bymand Solrød Landsbylaug

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *