Aflysning af loppemarked søndag 9. august


Vi havde jo håbet på, at det ville gå denne gang, men nej – øv!

Vi har allerede annonceret og offentliggjort, at vi ville holde loppemarked i Solrød Landsby søndag d. 9. august kl. 10-15.

Men bekymringen for, om det vil være muligt for os at håndtere antallet af personer på pladsen, fik overtaget. Vi ønsker jo ikke at udsætte os selv eller andre for stor smitterisiko.

Derfor har vi efter samråd med Midt- og Vestsjællands Politi – og på deres anbefaling – besluttet at aflyse loppemarkedet i august i år.

Vi håber, at det til næste år vil være muligt at genoptage den gode tradition med loppemarked i Solrød Landsby, og at der også til den tid vil være stor interesse for at deltage.