Oldermandens beretning:

v. Kirsten Rathmann

Da vi på vores ekstraordinære bystævne her i forsamlingshuset for nogle år siden, fremlagde landsbylaugets visioner for Solrød Landsby, lagde vi meget vægt på de visioner, der satte hele ”Projekt Solrød Landsby” i gang. Visionen om, at Solrød Landsby skulle være et sikkert og tryg sted at bo. Visionen om at genskabe og bevare resterne af tidligere tiders ”landsbyidentitet”. Visionen om at bo i en landsby, der så pæn og ordentlig ud.

For at arbejde videre med vores visioner oprettede vi jo den gang en projektgruppe og indgik et samarbejde med Jens Bang Liebst og hans firma Denkbar Arkitekter. Nogle af jer kan sikkert huske idételtet ved kirken, måske deltog nogle af jer i temadagen i forsamlingshuset, hvor vi fik lejlighed til at drøfte mange af de rigtig gode idéer, der kom frem dér.

Senere samme år fremlagde vi på bystævnet idékataloget ”Solrød Landsby – udvikling på vej”, hvor mange idéer og fremtidshåb blev anskueliggjort.

Når jeg på bystævnet her i dag bruger lidt af min og jeres tid på at nævne noget, der hører fortiden til, er det for at minde os selv om, at de visioner stadig findes, og at vi i landsbylauget og i projektgruppen ikke har opgivet håbet om, at visionerne kan blive til virkelighed – og ikke mindst vil jeg gerne fortælle jer om og vise jer, hvordan vi arbejder på at gøre det muligt.

Hvordan har vi så arbejdet på at skabe sikkerhed og tryghed i hverdagen, når Solrød Landsby skæres igennem af en trafikvej, som leder en endog meget stor mængde gennemkørende trafik gennem byen, rummer en skolevej for en stor mængde elever på en privatskole og rummer erhverv, der fordrer en del – for ikke at sige megen – tung trafik?

I morgen-timen før skolestart passerer en pendler-bil gennem solrød Landsby hvert 4. sekund. Når dertil lægges skolebørn på cykel og forældre, der insisterer på at køre deres børn i skole, så opstår der en rigtig giftig cocktail af lovlige og ulovlige manøvrer på Solrød Byvej.

Tja, det har indtil nu været en meget tung opgave at råbe de rigtige myndigheder og instanser op. Vi har haft mulighed for at præsentere vores problemstillinger og udfordringer på møder med medarbejdere fra Teknik og miljø. Vi har holdt møde med borgmesteren samt leder og ledende medarbejder fra Teknik og Miljø. Vi har deltaget i møde med landsbylaug og grundejerforeninger. Også dér har vi kunne præsentere vores problemstillinger. Vi har været i dialog med repræsentanter fra Køge Bugt Privatskole, Forsamlingshusets bestyrelsen og Møllebjerg Grundejerforening for at drøfte alternativer til kørsel og parkering for forældre og elever fra privatskolen.

Vi synes selv, at vi har været meget grundige i forberedelsen af vores præsentation. Vi har lavet trafiktællinger. Vi har lavet analyse af kørselsmønstre. Vi har lavet undersøgelser med billeddokumentation af bilisters og cyklisters adfærd, og med billeddokumentation har vi kunnet påvise, hvor risikabelt det kan være at køre ud fra privat grund til trafikvej.
De røde prikker markerer ejendomme med facade direkte ud mod den gennemkørende pendler-trafik.

INGEN andre steder fører man en ‘TRAFIKVEJ’ så brutalt gennem er bolig-område.
ALLE andre ‘Trafikveje’ i kommunen disponeres som facadeløse – bortset fra brandstation og fx bensinstationer, som må have direkte udkørsel. KLIK FOR STØRRE KORT!

I den sammenhæng skal det nævnes, at der her i byen er ca. 40 husstande, der har udkørsel direkte til en gennemgående ‘trafikvej’ som til-og-med er hårdt belastet af gennemkørende pendlertrafik. Altså på alle måder et typisk boligområde, som man brutalt har gennemskåret med en tung trafikvej !

Alle andre steder i kommunen tilrettelægges ‘trafikveje’ som facadeløse veje med klar adskillelse mellem ’hårde’ og ’bløde’ trafikanter og ganske ofte med støjvolde ind mod bebyggelsen. Og dertil knyttes så et netværk af ’fordelingsveje’, som via egentlige ’boligveje’ omhyggeligt flettes ‘kontaktløst’ ind i kommunens omfattende sti-system.

Klik i billederne for større fotos!

Herefter kan du bladre i sidens fotos
med pil-tasterne < og >.

Det var sådan det begyndte i juni 2016.
… Og herefter fulgte workshops og plenum-diskussion i Forsamlingshuset.

Visionen om, at Solrød Landsby skulle være et sikkert og tryg sted at bo.

Visionen om at genskabe og bevare resterne af tidligere tiders ‘landsbyidentitet’.

Visionen om at bo i en landsby, hvor man får lyst til at mødes og lære andre beboere at kende.

Klik i billedet for at se idékataloget
(*.pdf, åbner i ny fane)

Læs mere om trafik-analysen

Link mangler. Tilføjes snarest … 😉

Vi er blevet rost for vores ihærdighed og engagement, men desværre har vi ikke haft held til at trænge igennem den mur af afvisning, som vi har mødt fra både politisk og fagligt hold, når vi med idékataloget i hånden har præsenteret vore ønsker.

Faglige indvendinger mod enkelte elementer af vore visioner og drømme kan vi forstå og forholde os til.
Men værst er dog, at forvaltningens fag-medarbejdere siden marts 2017 har være instrueret i, at der IKKE må bruges tid på at afsøge alternative løsninger på vore fremlagte problemer.
Dén slags kræver en bevilling i Økonomi, Teknik og Miljøudvalget, og det blev derfor foreslået, at Solrød landsby / projektgruppen skulle bede udvalgsformanden, Niels Hörup om et møde, hvor vi kunne fremlægge vore problemer og løsningsforslag.

Men på trods af, at vi har brugt store kræfter på yderligere at konkretisere og kvalificere vore forslag, afviser forvaltningen at indgå i løsnings-dialog, hvorefter borgmesteren opfordrer os til at komme med noget mere konkret og skarpere prioriteret.

Vi føler efterhånden, at vi befinder os i et hamsterhjul

Heldigvis… 
er der da nogle af vores visioner, der går i retning mod større opfyldelse. Vi har – synes vi selv – haft godt held med at lave nogle arrangementer, der kan være med til at skabe større sammenhold mellem beboerne i landsbyen og medvirke til at genskabe det, som vi kalder ”tidligere tiders landsbyidentitet”.

• Første søndag i advent sidste år holdt vi for første gang Julemarked i Forsamlingshuset. Det blev en hyggelig dag med salg af gløgg og æbleskiver, klip af julepynt og salg af mange gode sager i de juleboder, der var tilmeldt. Vi forsøger os igen i år og håber på stor opbakning.
  (… se billeder)
• Jakob og Louise hjalp os i foråret med at genskabe en gammel tradition, som havde været gemt væk i mølposen i mange år. De havde nemlig påtaget sig at arrangere Fastelavn  – også her i forsamlingshuset – for landsbyens børn og barnlige sjæle. Det blev et meget succesrigt og velbesøgt arrangement, som vil blive gentage også til næste år.
  (… se billeder)
• Også i år har vi holdt loppemarked på pladsen ved kirken. Hyggeligt og fint, at vi kan mødes dér og få en snak med dem, der kommer fra nær og fjern – og købe/sælge mange fine ting, selvfølgelig.
• Desværre blev vores Sankt Hans bål aflyst i år. Det kunne jo af indlysende grunde ikke tændes. Vi håber på, at vi kan sende heksen på sin kost til Bloksbjerg til næste år.
• I september gik vi sammen med menighedsråd og præst om en hyggelig høstfrokost  i forlængelse af den traditionelle høstgudstjeneste i landsbykirken. Det blev en vældig hyggelig og fin dag. Desværre deltog der ikke så mange fra landsbyen, som vi havde håbet på.
  (… se billeder)
• Vores hjemmeside er opdateret og velfungerende. Det kan vi takke Ole Jensen for. Desværre ønsker Ole ikke at fortsætte bestyrelsesarbejdet i landsbylauget fremover, men han har lovet, at han vil fortsætte som vores hjemmesideredaktør også for fremtiden – tak for det.
• Også vores Facebook-gruppe er velbesøgt med mange indlæg af stort og småt. Dette er med til at give os et indblik i de ting, der foregår i landsbyen.
• Endelig vil vi gerne genoptage fællesspisningen, som vi forsøgte os med en enkelt gang sidste år. Vi havde jo oprindeligt planer om at lave et arrangement i kvartalet, men det gik i vasken, da den tidligere forpagter af forsamlingshuset opsagde sin kontrakt.
  Nu er der heldigvis indgået kontrakt med en ny forpagter, Jens Janniche, som vi hermed gerne vil byde velkommen til Solrød Landsby. Vi håber på at kunne lave en aftale med ham om genoptagelse af fællesspisningen inden så længe.
• Nu hvor jeg er inde på emnet Forsamlingshuset, kan jeg nævne, at landsbylauget ved den seneste generalforsamling i forsamlingshuset, har fået en fast plads i bestyrelsen dér. Vi håber på den måde på at kunne få en stærkere forbindelse mellem to af de elementer, der indadtil skaber fællesskab og udadtil kunne være med til at vise landsbyens profil.

Også andre initiativer har været i spil i det forgangne år:

Ved årets begyndelse søgte vi et beløb fra det, som kaldes § 18 midlerne – midler til understøttelse af frivilligt, socialt arbejde. Midlerne blev søgt for at give landsbyens beboere mulighed for at byde de nye beboere på Materielgården velkomne samt for at kunne etablere et sted, hvor begge parter kunne mødes og lære hinanden at kende.

I foråret afholdt vi nogle arbejdsdage, hvor den grimme, nedslidte plads øst for Materielgården blev forvandlet til et hyggeligt mødested med trappe, borde og bænke. Nye plantekasser blev tilplantet til med diverse urter og blomster. Det hele blev ‘shined up’ – så godt det nu kunne lade sig gøre med de midler, der var til rådighed, og den gamle beton begyndte faktisk at ligne en have, hvor de nye tilflyttere kunne begynde at slå rod med deres børn.

Desværre blev projektet ikke gennemført helt som tiltænkt fra landsbylaugets side. Midt på sommeren, iværksatte kommunens en undersøgelse af jordbundsforholdene på hele materielpladsen, også på ‘mødesteds-arealet’, og alt, hvad vi havde etableret måtte vige pladsen for de store maskiner — desværre netop som en kæmpe varebil kom med gratis blomster fra Roskilde Musikfestival. Så det er først nu i efteråret, at kommunen har fyldt jord i de resterende plantekasser.

Det grønne areal ved kirken
… har vi jo længe haft i kikkerten som egnet til et godt mødested for landsbyens beboere. Vi har mange gange brugt det til loppemarkeder, juletræs tænding, sammenkomster og så videre. Så hvad ville være mere nærliggende end at søge midler fra den pulje til forskønnelse, som kommunen har oprettet for de kommende år, til et projekt, som kunne forskønne det areal.

Vi har da også mange gode idéer til, hvordan arealet kan piftes op og indrettes til gavn for os som beboere i landsbyen. Vi bliver imidlertid nødsaget til at vente med vores ansøgning til næste års pulje. Det har nemlig vist sig, at dette areal – sammen med andre arealer i landsbyen – indgår i de foreløbige planer for klimabeskyttelses-foranstaltninger, som kommunen i hht. ny lovgivning på området skal sætte i værk.
Dette blev vi oplyst om for sent i forhold til ansøgningsfristen for det kommende års puljemidler, som er 1. december i år. Men vi forsøger igen næste år.

Vores vision om at kunne bo i en landsby,
der ser pæn og ordentlig ud er ikke skrinlagt !

Visualisering fra Idékataloget, © Lucia Napuri

Vi vil gerne gøre en indsats for at gøre fortovene farbare for gående – med og uden barnevogn – men uden cyklister, som selvfølgelig skal have deres egne, afmærkede baner, fri af den kørende trafik. Vi vil gerne gøre en indsats for, at vejene igennem landsbyen holdes ordentligt ved lige og ser pæne ud, og at der sættes beplantning op langs med vejene. Vi vil gerne en indsats for, at der etableres ”byporte” ved indkørslerne til landsbyen, og at indkørslen fra øst til landsbyen flyttes, så beboerne i det ny byggeri på planteskolegrunden så at sige flytter ind i landsbyen.

Kirsten Rathmann

Læs mere om Erhvervs-kilen

Link mangler. Tilføjes snarest … 😉

Projektforslag fra »Stender Innovation« © ViaTrafik v. Mølbak Landinspektører A/S